Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Det Kinesiske Århundrede

27. maj 2005

Thumbnail

Bognyt i Børsen, den 27. maj 2005.
Anmeldelse af: Oded Shenkar: The Chinese Century.

Meget af det, vi oplever med Kina lige nu, har sin nære begyndelse i oktober 1979, hvor Deng Xia- oping var Kinas politiske leder, og hvor Kina slog ind på en markant og vedvarende reformtænkning og reformvej. ”Det er ligegyldigt, hvilken farve katten har, når den blot kan fange mus”, var ét af Deng’s berømte udsagn.

Udviklingen i Kina siden da har været eksorbitant. Der er 1.3. mia. menne- sker i Kina i dag. I 2025 vil der være omkring 1.5 mia. En tilvækst på 200 millioner mennesker på 25 år. 8 millioner flere mennesker om året. Kinesi- ske byer som Neijiang, Nanchong og Yantai har årlige befolkningstilvækster på omkring 20 pct.
I perioden 1982-92 havde Kina den største øko- nomiske vækst i verden med en gennemsnitlig vækstrate på 10,2 pct. I perioden 1992 til 2002 havde Kina en vækstrate på 9,3. Målt på den tota- le købekraft er Kina verdens næstrigeste land kun overgået af USA.

Formentlig én af de bedste kendere af Kina uden for Kina, professor Oded Shenkar fra Ohio State University i USA, har skrevet en meget spænden- de, overskuelig og ajourført bog om, hvad han kalder det kinesiske århundrede. Det kinesiske århundrede er det 21. århundrede, hvor Kina vil blive verdens førende nation og overhale USA, Japan og alle andre lande. Det, vi oplever, siger han, er en vedvarende og dramatisk udvikling af en fremtidig økonomisk verdensmagt med en kolossal mængde ressourcer, kæmpehøje ambitioner, en stærk handelsposition og den finansielle og teknologiske styrke, der hører et veletableret industrisamfund til. Med andre ord: Kina er et enormt stærkt land. Det er også sårbart, og de sårbare sider får ikke den store opmærksomhed i bogen. Det er måske bogens svaghed, at den er for positiv, måske for ukritisk. Inden for højst tyve år vil Kina overhale USA som verdens førende økonomi.

Efter Oded Shankar’s vurdering er der ikke tale om, ’bare at gøre som Japan gjorde det i 1980’erne”. Det er noget helt andet. Der er tale om en fundamental omstrukturering af hele det globale forretningsmæssige system og en reposi- tionering af de elementer, der udgør denne øko- nomiske og forretningsmæssige verden. Det er en bog om, hvilke konsekvenser, denne kinesiske revolution har for verdens arbejdere, forretnings- systemer og kundegrupper – specielt i USA, men også i den øvrige, og specielt den øvrige industra- liserede verden. Og det er ikke småting, der er i vente, hvis man skal tro på Shankar’s vurderinger.

Argumentet i bogen er, at der vil ske denne totale ændring af den økonomiske magtbalance i ver- den, og at det vil ske i de første par årtier af det kinesiske århundrede, og at det meget mere vil minde om USA’s enorme økonomiske udvikling i det 20’ende århundrede, end det vil minde om den økonomiske udvikling, der har fundet sted i de øvrige asiatiske lande, herunder Japan.
Vi plejer at sige, at det eneste sikre om Kina, er det usikre omkring Kina. Men ikke desto mindre er forfatteren meget klar i sine vurderinger og kon- klusioner, og det er en meget spændende læsning og argumentation. Bogen er klar, fint disponeret i korte og klart adskilte og dog sammenhængende kapitler.

Bogen behandler bl.a. emner som: Kina i den globale økonomi, Verdens fabrik, Indtoget i USA, Det moderne Kina, Kina og udenlandske magter, Ikke som nogen andre, Den teknologiske opstig- ning, Udviklingen af den kinesiske ’humanware’, To-dollar Rolex, De forretningsmæssige udfor- dringer, Det opstigende Kina. Fantastisk bog om et fantastisk land. Vi mangler en analyse af de risici, der også er til stede, de omkostninger, der bæres af befolkningen i Kina, de konsekvenser denne udvikling har for den kinesiske kultur og for de omkringliggende lande. Også for danske læse- re repræsenterer bogen en ajourført og højkom- petent analyse af Kina og det kinesiske århundre- de.

Oded Shenkar: The Chinese Century. Wharton School Publishing. 191 sider. Pris ca. 400 kr. ISBN 0131467484. www.whartonsp.com