Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Bæredygtighed (Ledelse Mandag)

27. februar 2012

Tags: , ,

Bæredygtighed er en oversættelse af det engelske ord sustainability, der kommer af sustain. Sustain betyder at støtte, holde oppe, bære. At noget er bæredygtigt betyder altså, at det er i stand til at bære eller opretholde noget andet eller sig selv.

Omtrent sådan skriver filosoffen Peter Kemp i et afsnit i bogen Verdensborgeren om Bæredygtighedens begreb. Han føjer til, at vi med ordet bæredygtighed står over for et nyt begreb, der forudsætter den moderne udvikling af naturvidenskab og teknologi, som griber radikalt ind i livets materielle og biologiske grundvilkår. Og – vil jeg føje til – griber ind i materielle, biologiske og tillige i livets eksistentielle grundvilkår.

Bæredygtighed handler i det ene yderpunkt om at opretholde kloden, handler om at kloden kan holde og kan holdes oppe. I det andet yderpunkt handler bæredygtighed om, at jeg kan holde og opretholde mig selv. Bæredygtighed handler om kloden og om individer på kloden. Kloden som et kæmpestort fysisk og biologisk system, og individet som det guddommelige væsen, det helt særlige væsen, der har fået en evne, en ånd (en spirit), en bevidsthed, der indebærer og gør, at mennesket kan tænke på og have billeder af og planer for fremtiden. Mennesket kan træffe beslutninger, der rækker langt ud over dets egne umiddelbare behov. Ja, mennesket kan destruere selve kloden. Derfor er det ikke bare interessant, men nødvendigt at knytte begreberne bæredygtighed og verdensborger sammen. Verdensborgeren er det individ, der bidrager til at holde kloden oppe eller med Peter Kemps ord: ”Verdensborgeren betyder i vor tid det menneske, der tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden”.

Begrebet bæredygtighed er i sin vorden og skal i de nærmeste år udfoldes og konkretiseres til en slags bio- eller livsvidenskab, en videnskab om kloden, om liv på kloden og om klodens og livets bæredygtige udvikling. Heri ligger en invitation til og et krav om faglighed og om tværfaglighed. Nogle af de fagligheder (videnskaber), som vi kender i dag, må antages at være indledninger og forsøg, der i fremtiden skal integreres i og udvikle sig til helt nye videnskaber, som på den måde kommer til at rumme stedse større helheder og forklaringskonstruktioner.

Udviklingen inden for moderne neurovidenskab vil være en vigtig del af dette, fordi dette videnskabsfelt bl.a. bidrager til belysning af menneskets bevidsthed og dermed til forståelse af den mangfoldighed af beslutninger, som individer og grupper af individer træffer eller ikke træffer. Et aspekt af dette handler om begrebet empati og om vor forståelse af spejlneuronernes funktion og potentialer, altså i virkeligheden spørgsmålet om, hvordan den moderne verdensborger ser ud og udvikles.

I fremtiden må der arbejdes med det på samme tid brede og dybe bæredygtighedsbegreb – klodens og individets udvikling. Det kræver, at der i udgangspunktet er en grundlæggende forståelse for og accept af den umådeligt store og mangfoldige viden, der allerede nu er akkumuleret inden for en lang række forskellige videnskaber, og som på mange forskellige måder peger ind mod et centrum, der godt kunne hedde kloden og liv på kloden, klodens og livets bæredygtige udvikling.

Vi kunne tale om bæredygtighedens dimensioner, således som f.eks. Peter Kemp gør det i Verdensborgeren. Vi kunne eksplicitere disse dimensioner til f.eks. at omfatte bæredygtighed som et etisk begreb, et eksistentielt neurovidenskabeligt begreb, et socialt begreb, et naturfilosofisk begreb, et biologisk begreb, et økonomisk begreb og et retsligt begreb

Vi står derfor over for en grundlæggende udfordring, der handler om inklusion, dvs. handler om accept af den mangfoldighed, der på den ene side karakteriserer kloden og livet på kloden, og den mangfoldighed og de indbyrdes modsætninger, der på den anden side karakteriserer den videnskabelige viden, der er akkumuleret om kloden og livet på kloden.

Det er verdensborgere, der skal bidrage til en stedse mere bæredygtig udvikling på kloden. Fremtidsforskeren Jeremy Rifkin taler i den forbindelse om et spring i den globale empati. ”Miraklet starter i klasseværelset”. Sådan hed en overskrift i dagbladet Politiken den 21. februar 2012.  Klasseværelset er det sted, hvor verdensborgere udvikles. Processen frem mod dette spring i den globale empati er i gang, selv om det ikke er let at se det i en periode med mistillid, angst og krig. Udfordringen er at skabe social tillid på globalt plan, hvis menneskeheden skal kunne udvikle sig i en stedse mere bæredygtig retning eller til det, som Rifkin kalder en “gnidningsfri, integreret, socialt retfærdig og bæredygtig planetarisk økonomi.” Meget store ord, men måske ikke så store, hvis vi forestiller os dem tage konkret form i klasseværelser fyldt med nysgerrige børn, der ikke er hæmmet af fortidens mistillids- og tankemønstre, men som, allerede før de kommer ind i klasseværelset, befinder sig i, hvad man kunne kalde blogosfærens sociale netværk. De er globalt orienterede i deres bevidsthed og kommunikation. Klasseværelser bliver i dette billede laboratorier til forberedelse af biosfære- og eksistentiel bevidsthed for opvoksende generationer. Børn oplæres i den indsigt, at alt, hvad de gør, hele deres livsform, har et økologisk aftryk, som påvirker livet for alle medskabninger og for den biosfære, hvor vi sammen lever. Børnene forstår, at vi er lige så tæt forbundne med hinanden i biosfærens økosystemer, som vi er i blogosfærens sociale netværk. De overfører deres empatiske følelser til biosfæren og skaber social tillid på globalt plan. De bidrager til at sammenhængskraften i det små og i det store bevares og udvikles. Nye verdensborgere.

At arbejde med bæredygtig udvikling og med at udvikle den slags klasseværelser for verdensborgere, som jeg her har nævnt, er uløselig i en absolut forstand, men som vision og bestræbelse er det muligt.