Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Happiness i Bhutan (LedelseMandag)

6. februar 2012

Tags:

Forleden mødtes jeg med en munk fra det lille land Bhutan. Mødet fandt sted i Aarhus. Vi talte bl.a. om hans land, og om Bhutan’s såkaldte Gross National Happiness. Det er jo dette lykkebegreb, som bl.a. har gjort Bhutan kendt verden over. Der indgår – forklarede han mig – fire hovedsøjler eller hovedkriterier i Bhutan’s tænkning om nationens lykke. De fire er:

 

– Socioøkonomiske mål.
– Evnen til og mål for god ledelse (governance)
– Miljømæssige hensyn og mål, og
– Kultur og værdier og mål for dette.

Bhutan har sine problemer at slås med. Det skal man hverken overse eller benægte i forbindelse med diskussionen om Bhutans særlige form for bruttonationalregnskab. Og det har alle de vestlige industrialiserede lande også, der i årtier har valgt udelukkende at måle deres ’succes’ med det økonomisk-materielle mål, BNP, bruttonationalprodukt. Måske er der en mellemvej?

I Danmark er vi med stor forsigtighed og med store reservationer så småt ved at tage fat på en drøftelse af bruttonationalproduktregnskabernes egnethed som måleinstrument og dermed som det mål, der indeholder det afgørende kriterium for, hvilke beslutninger, som vi skal træffe i vort samfund. Dette kriterium har været og vil indtil videre være: Kortsigtede snævre økonomiske hensyn. Og vi kan sige: Og verden ser ud derefter!

Jeg mener, at vi i de kommende år skal intensivere denne debat. Vi har en stribe problemer i de vestlige industrisamfund – i øjeblikket med stor fokus på de vesteuropæiske landes gældsproblemer og en meget stor (ungdoms) arbejdsløshed. Og hvad er forklaringerne på dette?

Politikerne råber i kor på vækst. Og det er forståeligt, og, ja, vi har i Danmark oven i købet fået en vækstminister. Men vi kommer ikke uden om på et tidspunkt, hvor vi igen kan trække vejret nogenlunde roligt, at drøfte, hvilken form for vækst, vi taler om. Vækst hvor, og vækst hvordan? Det er uomgængeligt, og politikerne må tage fat i det. Politikerne – og vi andre – kan ikke bare blive ved med at sige vækst uden af præcisere og kvalificere, hvad vi mener. Det er bl.a. derfor, at den bhutanesiske happiness-tænkning er interessant, for den peger på nogle af de niveauer og hensyn, der skal tages, og som derfor skal indgå i de mere komplicerede, men mere dækkende og langsigtede hensyn og kriterier, vi skal arbejde med.