Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

God og dårlig ledelse

7. maj 2012

Tags: ,

Tak for de mange kommentarer til artiklen sidste mandag om dårlig ledelse.

Ledelse handler om resultater; om at skabe resultater gennem eller sammen med andre mennesker. Det er en af de helt gamle definitioner på ledelse, og den er stadig gyldig – sammen med andre supplerende og uddybende definitioner. Lederen og ledelsen spiller en uhyre stor rolle i enhver form for virksomhed. Skolen; plejehjemmet; forvaltningen; rengøringsselskabet osv. Der er ingen forskel her på private og offentlige virksomheder. Derfor skal man bl.a. være meget omhyggelig med at finde og udvælge de rigtige ledere. Og man skal fx også være opmærksom på den gamle og stadige gyldige indsigt, at den leder, der er den rigtige til at lede en virksomhed i én periode eller i én situation, ikke nødvendigvis er den rigtige til at lede virksomheden, når den er i en helt anden situation.

Jeg er ikke ude på at starte en klapjagt på ledere, så snart der er ét eller andet i vejen. Slet ikke. Men jeg er omvendt heller ikke af den opfattelse, at det aldrig kan komme på tale at afskedige en leder – uanset hvad der sker eller ikke sker i det område, hvor den pågældende leder har et lederansvar.

Lige så vel som en medarbejder kan afskediges – og bør afskediges – ved grove forsømmelser, lige så vel bør en leder kunne afskediges. Det indebærer ikke, at man ikke også og hele tiden skal være optaget af det positive, være optaget af at udvikle og forbedre ledelsen og lederne – selvfølgelig skal man være optaget af det, men der kan være situationer og hændelser i en privat og offentlig virksomhed, hvor det eneste rigtige er at skride til en afskedigelse.

Jeg skitserede i artiklen, Dårlig ledelse, nogle eksempler; i mellemtiden har der – igen – været en sag i medierne, hvor en leder af en institution er blevet anklaget for at have sex-misbrugt nogle beboere (børn og unge) på den institution, hvor den pågældende er (var) leder. Der er indtil videre alene tale om en anklage, men det siger sig selv, at hvis disse anklager viser sig at være rigtige, så er der kun én vej for den pågældende leder. Han kan ikke længere være leder af institutionen.

I se sidste par år har vi diskuteret bankdirektørernes rolle og ansvar i finanskriseårene. Offentligheden har fået meget stor indsigt i mange af bankernes dispositioner. Mest omfattende nok, når det gælder Roskilde Bank, men også fx Amagerbanken, Danske Bank og Aarhus Lokalbank har leveret interessante indsigter i, hvor skruppelløse og grådige bankerne i virkeligheden var (er). Her er nævnt fire. De tre findes ikke længere. Den fjerde er og var ”too big to fail”, så den lever selvfølgelig videre. Langt de fleste bankdirektører og bankbestyrelser blev siddende, som om de var totalt uskyldige i alle de milliardtab, som deres beslutninger havde påført aktionærer og andre. Hvis man vil have lidt mere indsigt og nogle flere illustrationer, så kan jeg varmt anbefale Charles Ferguson’s film: Inside Job.

Vi bliver nødt til at være nuancerede her; på den ene side skal vi ikke fyre, så snart der er det mindste i vejen; og på den anden side må der være grænser, som må respekteres og hvis overtrædelse bør have klare konsekvenser for den leder eller medarbejder, der overtræder dem.