Sproget er et mirakel

Af
Professor
Steen Hildebrandt

Langt de fleste mennesker har et sprog. Og sproget er nok noget, som de fleste mennersker lever ubevidst med. Men tænker man efter, så er sproget noget af det mest fantastiske, der overhovedet findes. Det nyfødte barn har ikke et sprog. I hvert fald ikke i den forstand, at det kan tale. Men det kan kommunikere, det kan gøre sig forståelig, på forskellig vis, og gradvist, i løbet af nogle få år, taler barnet – ikke et på forhånd givet sprog, men et sprog, der passer til omgivelserne. Det er da ret fantastisk, at mennesket på netop dette område har en næsten fuldstændig, en total, fleksibilitet, hvorimod vi på mange andre områder nok tilpasser os omgivelserne, men det tager mange år – undertiden millioner af år. Men ikke med sproget. Flytter man det lille nyfødte barn fra Horsens til et sted i Afrika, så taler barnet ikke dansk, men et andet sprog. ”Sproget slutter som en handske”, synger vi.

Jeg elsker ord. Jeg elsker sproget. Derfor læser jeg med stor appetit en bog, der kort og godt hedder: Sproget –  med undertitlen: Hverdagens mirakel.

Bogens forfatter er Hans Arndt, som er lektor på Institut for Lingvistik på Århus Universitet. Bogen indgår i Århus Universitetsforlags serie: Univers, hvor forskere formidler deres viden i en tilgængelig og fængende from. Og jeg tør sige, at denne bog lever op til dette formål. Jeg er ikke sprogforsker, og kan derfor ikke bedømme bogens forskningsmæssige forankring og kvalitet. Men jeg er sprogelsker og sprogbruger, og med denne baggrund kan jeg bedømme bogen.

Prøv lige at tænke over, at det danske skriftsprog har 29 bogstaver - 9 vokaler og 20 konsonanter. De første 25 af disse bogstaver stammer fra det latinske alfabet. Men hvad kan der ikke komme ud af disse 29 små tegn? På den ene side Ulla Dahlerups tale på Dansk Folkepartis landsmøde, fyldt med grove ord, emotionelle udfald og påstande, og på den anden side det smukkeste, reneste og mest gribende kærlighedsdigt. Det er de samme 29 bogstaver, der kombineres til forskellige ord og rækkefølger. Tale og skrift. Skriften – med bogstaverne - er kun ca. 5000 år gammel, hvorimod det talte sprog, som vi kender det, formentlig er imellem 100.000 og 200.000 år gammelt. Og af klodens ca. 6000 sprog, er det kun et lille mindretal, der har et skriftsprog. Ja, der er ifølge bogen 6000 sprog i verden.

Og det, som børn tilegner sig af sig selv, er sproget, ikke skriftsproget. Skriftsproget kommer ikke af sig selv; det kræver undervisning. Og selv om det selvfølgelig er praktisk, at vi staver nogenlunde ens, så er standardiseringen af sproget ikke mere end ca. 500 år gammel. Den blev indført sammen med bogtrykkerkunsten. Før den tid, og en lang tid efter, tog man det ikke så nøje. Bare det kunne læses. Og hvorfor ikke? Det er vel det, vi igen møder i SMS-sproget?

Hverdagens mirakel, hedder bogens undertitel. ”Det mirakuløse ved sproget, siger Hans Arndt, er, at det er så kompliceret, som det er, og at vi alligevel bruger det så ubesværet, som vi gør”. ”Sproget er, siger han, så naturlig en del af vores verden, at vi kan fristes til at betragte det, som om det har sit eget liv”. Nogle sprogforskere mener faktisk, at sproget er en særlig mekanisme, et selvstændigt organ i vores hjerne: et resultat af genetiske mutationer i vores fjerne fortid. Og det er i hvert fald klart, at vores hjernes kompleksitet er en forudsætning for sproget. Men bogens forfatter har den opfattelse, at sproget er et værktøj, et redsdkab, et middel.

For os er det naturligt at skrive. Men menneskeheden startede ikke sin vej frem mod et sprog med en blyant, siger Arndt. Selv i dag er det kun et lille fåtal af verdens sprog, der overhovedet er skrevet ned. De fleste sprog tales, og hastigheden er ca. 200 ord pr. minut. Det opdager man, om ikke før, så når man skal renskrive en samtale eller et interview, der har varet f.eks. en halv time. En halv times samtale fylder mange trykte sider. 200 ord pr. minut!

Jeg har nydt at læse bogen – også fordi dens forfatter mestrer sproget – og det er vel ingen selvfølge for en sprogforsker, at hun eller han også kan skrive levende og vedkommende – og ind imellem også morsomt. Det gør Arndt. Han omtaler f.eks. begrebet, overflødige spørgsmål, og bruger som et eksempel en gammel tv-sketch, hvor der vises en ægteseng med en del bevægelse under dynen. Pludselig kommer ægtemanden ind ad døren og siger: Hvad fanden foregår her? -  Elskeren stikker hovedet frem, kikker på manden og siger så, henvendt til konen: Du havde ret, skat, han er ikke for kvik!

Eller den vrede far, der siger til sin søn: Hvor mange gange har jeg sagt til dig, at du ikke må sætte fødderne på bordet? Hvortil drengen svarede: Otte! Det er helt kikset, ville vi vel sige i dag. Sproget er vidunderligt. Sproget er et mirakel. En dag sad jeg på en café. Ved siden af mig sad to helt unge piger på 16-17 år. Den ene af pigerne havde lige været sammen med en dreng. ”Han er bare totaldejlig”, sagde hun. Og vi havde, sagde hun, en totaldejlig aften. Mit ældste barnebarn har altid eksperimenteret med sproget. Da han var fire år gammel, kom han en dag hjem fra et besøg hos en ældre dame, og sagde til sin mor: ”Hun ligner et jordskælv i hovedet. Hun har store revner i hovedet”.

Hvad er sprog?, hedder bogens første kapitel. Det begynder som lyd, hedder det næste kapitel, og det tredie hedder så: Men vi vil gerne have det på skrift. Ordene, vi og verden, hedder et kapitel, hvor Arndt bl.a. fortæller om ordudvikling og betydningsglidning og om sproglig kreativitet.

Fra ord til udsagn hedder et kapitel, der handler om grammatik. Herefter følger kapitler med overskrifter som: Navne og benævnelser, Tekst og sammenhæng, Samtalens grammatik, Betydning og mening, Historien bagved, Fra sprogvidenskab til lingvistik, Sprog og samfund, og Holdninger og sprogmagi.

Sig mig, hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er – lyder et kendt ordsprog. Man kunne måske også sige: Sig noget, så skal jeg sige dig, hvem du er. Sproget bærer vidnesbyrd om meget. Sproget viser meget om, hvem jeg er, hvad jeg laver, hvad jeg tillægger betydning, hvad jeg har begreb om. Vi begriber med vore begreber. Og det, jeg ikke har begreb om, begriber jeg ikke.

”Ord har vinger”, sagde Peder Syv. Bevingede ord hedder en dejlig bog, der første gang udkom i 1940, og som nu er udkommet i 6 udgaver. Det Ordsprog, jeg lige nævnte, findes selvfølgelig her – som et eksempel på nogle bevingede ord. Ordbog over det danske sprog hedder et helt værk, der fylder tre hylder i min reol, og som jeg ofte slår op i. 27 bind er der og så et lille bind 28 med forkortelser. En fantastisk sprogskat over det danske sprog, hvor alle tænkelige (ældre) ord kan slås op og udredes. Nudansk ordbog, Store Fremmedordbog, Dansk Ordbogen, DanskDansk, Ord med historie, Retskrivningsordbogen, Hvorfor siger vi sådan, Danske talemåder, Arlauds Bevingede ord, Dansk synonym Ordbog – det er andre titler på bøger, som står inden for min rækkevidde, og som jeg ligeledes ofte slår op i. Sproget er vidunderligt. Sproget er et mirakel. I begyndelsen var ordet.

Hans Arndt. Sproget.  Hverdagens mirakel. Århus Universitetsforlag. 299 sider.
Pris kr. 198.