Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Fokus på ledelse

14. januar 2013

I den forgangne uge hed en forsideartikel i Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Hver tredje dansker dumper chefen”. Overskriften hed ikke: To tredjedele af danskerne synes godt om deres chef.

Så taler vi igen om god og dårlig ledelse. Anledningen til artiklen var en undersøgelse, som konsulentvirksomheden Ennova har gennemført og offentliggjort. Ennovas leder udtaler til avisen: ”925.000 danskere er utilfredse med chefen, og 100.000 danske chefer skulle ifølge deres medarbejdere aldrig have været ledere. der er alt for mange”. 35 pct. af landets arbejdsstyrke er ifølge undersøgelsen ”yderst kritisk” over for deres nærmeste chef og oplever i dagligdagen bl.a. uklare målsætninger, dårlig planlægning og feedback og mangel på medarbejderudvikling”.

Det er interessante tal, og vi bliver endnu dengang nødt til at tage tallene og de bagved liggende fænomener alvorligt. Men vi bliver også nødt til at sige: Den omstændighed, at en medarbejder er yderst kritisk over for sin chef, er ikke det samme, som at den pågældende chef er dårlig. Det kan være medarbejderen, der ikke forstår sig på ledelse og samarbejde; det kan være, at der i stedet for er grund til at være ”yderst kritisk” over for medarbejderen.

Men alligevel: Vi må tage tallene alvorligt. Der er noget galt, når så mange medarbejdere er – ikke bare kritiske, men yderst kritiske over for deres chef. I den forbindelse skal vi erindre, at oplevelsen af dårlig ledelse ofte er det samme som at opleve mangel på ledelse, fravær af ledelse.

Hvad er konsekvenserne af dårlig ledelse, herunder mangel på ledelse? Konsekvenserne er bl.a.: ringe motivation, slendrian, dårligt arbejdsklima, ringe samarbejde, sygefravær og stress, mangel på feedback fra medarbejdere til ledere, mangel på kompetenceudvikling mm. Der er flere sider i dette: Den ene side handler om mennesker. Mennesker har det dårligt, når der er en dårlig leder. Arbejdsklimaet påvirkes negativt – naturligvis. En anden side, som hænger sammen med alt det andet, handler om produktiviteten i virksomheden. Det er helt sikkert, at produktiviteten påvirkes negativt. Produktiviteten handler om, hvor godt virksomhedens ressourcer, kompetencer mm. bliver udnyttet. Produktiviteten er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne og økonomi. Og i en videre forstand har dette selvsagt også konsekvenser for produktiviteten i det danske samfund. Ledelse – god og dårlig ledelse – er et anliggende, der helt klart har samfundsmæssige konsekvenser.

Hvad kan man gøre? spørger journalisten selvfølgelig oven på disse tal. Hvad er det modsatte af dårlig ledelse? Det er god ledelse. Hvad er god ledelse? Det gives der nogle traditionelle svar på i artiklen. Det er: Opbakning, kundefokus, involvering, tillid, anerkendelse, handlekraft, præstationskultur, kommunikation, opfølgning, målsætning, planlægning, inspiration, medarbejderudvikling og feedback. Så man kan fremme tilstedeværelsen af disse kompetencer, egenskaber og færdigheder hos lederne. Man kan uddanne lederne. Man kan udvikle lederne. Man kan skabe bevidsthed om ledelse; man kan skabe respekt om og for ledelse. Man kan lave den slags undersøgelser, som der her er tale om, for at få fokus på ledelse.

Den anden side af dette er medarbejderne. Ledelse handler i vid udstrækning om relationer. Der er to sider i ledelse. Lederen og medarbejderen. Hvis medarbejderen ikke forstår ledelse, ikke værdsætter betydningen af ledelse, ikke vil praktisere ansvarlig medarbejderskab, ikke vil spille med, ja, så hjælper det ikke meget, at der er gode ledere. Det betyder, at vi også skal tale om medarbejderskab, når vi vil tale om og fremme godt lederskab.

Dagens foto er taget den 28. december 2012 af Anne Celine Rostock og er fra Nordmarka ved Tryvann i Norge.