Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Videnledelse og videndeling

11. januar 2004

Thumbnail

Når man spørger om vej, giver et godt råd, når mesteren fortæller lærlingen noget, når læreren underviser – i alle disse tilfælde finder der videndeling sted. Videndeling har altid fundet sted. I moderne sprogbrug er videndeling et underbegreb til begrebet videnledelse. Videnledelse er ledelsestiltag, hvis sigte er at fremme videndeling eller bestemte former for videndeling i f.eks. en virksomhed. Det er der overhovedet intet nyt i.

Det nye er det ændrede samfund og de heraf følgende ændrede virksomheder. Eller/og omvendt. Vi er på vej ud af det industrielle produktionssamfund, hvor man brugte viden på fysiske produkter og materialer, og ind i vidensamfundet, hvor man bruger viden på at producere viden og avanceret service. Produktion af fysiske produkter er i stadig stigende grad i vort samfund blevet erstattet af skabelse, brug, genbrug, distribution og lagring af viden.

Heller ikke dette er der principielt noget nyt i; på universitetet, i det rådgivende ingeniørfirma, på hospitalet, i advokatfirmaet og lignende virksomheder har dette i princippet altid fundet sted; det afgørende nye er omfanget, men når man ser nøjere efter, så er også karakteren af og kravene til den videndeling og videnledelse, der finder sted, ændret.
Det kom tydeligt frem i et Tv-indslag for nylig, hvor en afdeling på Skejby Sygehus i Århus (Apopleksiafdelingen) blev fremhævet som den bedste af sin slags i landet. Hvorfor? Ikke fordi den havde mere eller bedre udstyr end andre afdelinger; ikke fordi den havde bedre normeringer eller bedre uddannede medarbejdere end andre afdelinger. Men fordi de mennesker, der var der, delte viden med hinanden, hjalp hinanden, samarbejdede.

Den omstændighed, at der i en virksomhed er mange mennesker, der alene arbejder med deres viden, alene bidrager med deres viden, sådan som det f.eks. gælder på et advokatkontor og et sygehus, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der finder videndeling sted, og at der er en god videnledelse. Det véd vi alle, men det skal alligevel tænkes igennem, hvis man gerne vil være god og konkurrencedygtig! Historien med denne afdeling på Skejby Sygehus kan vi alle tage ved lære af. Det var videnledelse, der bragte denne afdeling frem til at blive den bedste af sin slags i landet.
Jeg tør godt formulere en hypotese, der går ud på, at langt de fleste danske offentlige og private virksomheder kan forøge deres produktion og kvalitet uden anden indsats end bedre videnledelse og mere videndeling. Og jeg tror, vi taler om betydelige   tocifrede procentforbedringsmuligheder.

Jeg har tre væsentlige og interessante bøger om dette. De to er skrevet af en ung forsker på Handelshøjskolen i København, adjundt og ph.d. Peter Holdt Christensen. Ud over at specialisere sig i videnledelse, er han ved at specialisere sig i korte bøger, og det skal han have ros for. Den tredie bog er svensk og skrevet på engelsk. Peter Holdt Christensen ene bog hedder: Knowledge Management – perspectives and pitfalls. Den handler om, hvad viden er, hvordan man opfatter viden, hvor man finder viden, og hvordan man kan betragte og arbejde med videnledelse. Den har tre hovedafsnit: 1. Knowledge. Viden, viden som perception, viden som erfaring, former for viden. 2. Organizing knowledge. Udnyttelse af viden, mobilisering og skabelse af viden, deling af viden, transformation af viden og 3. Managing Knowledge. Ledelsesopgaver. Udnyttelse, mobilisering og skabelse af viden. Den anden bog hedder kort og godt: Videndeling. Den er god at få forstand af. Den gør opmærksom på, at videndeling handler om at balancere mellem for meget struktur og for stor tilfældighed – et eller andet sted mellem disse to yderpunkter findes der nogle muligheder for at blive bedre til at udnytte den viden, som virksomheden allerede har, og udfordringen, siger forfatteren, ved at praktisere videndeling består derfor i at virksomhedens indsatser for at dele viden bevæger sig fra tilfældige strukturer til en form for strukturerede tilfældigheder, der snarere er rammer end regler – for videndeling. Det lyder ikke særlig operationalt, hvilket det selvfølgelig heller ikke er. Så var der ingen grund til at skrive den slags bøger.

Kapiteloverskrifterne viser, hvad bogen konkret handler om: Hvorfor nu vidensdeling? Hvad er vidensdeling? Vidensdeling i perspektiv. Virksomhedens værdifulde viden. Hvor er den værdifulde viden? Adgang til den værdifulde viden. Vidensdeling i praksis.

Den sidste bog er en meget kompetent bog, der indeholder en blanding af velfunderede teoriafsnit og to omfattende cases om knowledge management, der handler om virksomhederne: SCA Packing og AstraZeneca. Bogens teorikapitler hedder: Knowledge Management as Practice, The Strategic Management of Knowledge, Sharing Knowledge,    Writing    and    Communication, Knowledge Sharing in Organizations.

Alle virksomheder skal i de kommende år sætte ord på og arbejde mere systematisk med videnledelse og videndeling. Der er ingen vej uden om. Nogle virksomheder er langt fremme, men for mig ser det ud, som om de fleste virksomheder har meget at lære og derved også meget at vinde ved at blive bedre til at forstå og arbejde med udfordringerne. Første skridt er at erkende, at det er nye tider, nye spørgsmål – og nye ord. Disse tre bøger indeholder overlapninger, men tilsammen udgør de en meget værdifuld oversigt over det samlede felt.

Peter Holdt Christensen: Vidensdeling. Handelshøjskolens Forlag. 142 sider. ISBN 8762902180.
Peter    Holdt    Christensen:    Knowledge Management. Copenhagen Business School Press. 114 sider. Pris kr. 140. ISBN 8763001195.
Thomas Kalling & Alexander Styhre: Knowledge Sharing in Organizations. Liber, Abstrakt, Copenhagen Business School Press. 189 sider. Pris kr. 220. ISBN 8763001179.