Strukturreformens succeskriterier

Emnet strukturreform er så aktuelt, at man næsten skulle tro, at enhver bog, der blot nævner ordet, må være sikret en placering på reolen hos den kommunale embedsmand eller politiker. Ud fra det perspektiv må John Storm Pedersens bog Nye Rammer: Offentlig Opgaveløsning under og efter Strukturreformen have sikret sig en plads ikke blot på bogreolen, men også på natbordet hos mange fremsynede offentlige ledere.

De offentlige ledere har hovedansvaret for at løse opgaverne i den offentlige sektor også under og efter en strukturreform. Men hvilke krav og udfordringer møder den offentlige leder i forbindelse med den store strukturreform? Og hvordan klædes lederen på til at klare disse udfordringer?

Det er nogle af de spørgsmål, som John Storm Pedersen tager fat på. Han gennemgår kritisk og nuanceret strukturkommissionens arbejde og sætter den offentlige opgaveløsning ind i en samfundsmæssig kontekst. Med en kombination af et systematisk teoretisk fundament og en bred og aktuel praktisk erfaring kommer han blandt andet ind på, hvilke succeskriterier den kommende strukturreform opstiller, hvad den faglige begrundelse er for strukturreformen, hvilke løsningsmodeller der eksisterer for politisk motiverede beslutninger, samt hvad fremtidens ledelsesform skal være i den offentlige sektor.

Forfatteren er lektor ved Roskilde Universitetscenter, men det er også nævnt i bogen, at han har en bred ledelseserfaring fra kommune, amt, offentligprivat selskab samt EU. Det er dog som forsker, at han med denne bog træder i karakter, og igennem bogen præsenteres en systematisk model til analyse af, hvorledes politisk bestemte opgaver bedst organiseres ud fra forskellige succeskriterier relateret til driftsøkono-miske krav om så billige og gode løsninger som muligt, brugerkrav om løsning af opgaverne så tæt på borgeren som muligt samt samfundskrav til indsigt i løsningen af opgaverne og indfrielsen af borgernes ønsker og krav.Ud fra en markedsmæssig betragtning ville der kunne åbne sig brede døre for en bog, der praktisk og systematisk fortæller, hvordan man som medarbejder, leder eller politiker klarer sig igennem strukturreformen. Nye rammer er desværre ikke den praktiske bog, som jeg håbede på. Men forfatteren præsenterer den heller ikke som sådan. Den har måske nok fokus på praktisk relevante problemfelter, men den er langt mere et fagligt bidrag i form af en analysemodel, hvor strukturreformen er den gennemgående case, som demonstrerer begrebsapparatets anvendelse.

Ud fra denne vinkel kan forfatteren dog absolut være stolt af sit værk. Det er et flot stykke forskningsformidling, hvor en både teoretisk og praktisk kompetent ekspert på systematisk vis præsenterer modeller og teorier og tager læseren ved hånden, så vi bliver ført gennem analyserne. Det er argumenterne, der bliver lagt vægt på frem for forfatteres meninger og synspunkter. Der lægges op til, at vi selv kan tage stilling – og der lægges op til, at man som læseren selv videreudvikler analyserne. Dermed retter bogen sig til dels mod den mere akademisk orienterede læser.

Bagsiden af den omhyggeligt afbalancerede analyse er, at man nogle gange kommer til at savne forfatterens egen mening. Vi kan dog mellem linjerne læse en vis konstruktiv skepsis over for strukturreformen som det store projekt. Men der er ikke noget med at sætte sig over i hjørnet og brokke sig på forhånd – snarere en hjælpsom analyse. Klarest formulerer forfatteren sin konklusion i kapitel 13, hvor han skriver ”Det er min vurdering, at strukturreformen på to centrale områder, der vedrører udviklingen i Danmark i de kommende år, ikke vil fremtidssikre den offentlige sektor”. Disse forsigtige ord, som de foregående 12 kapitler har underbygget, lægger et stort ansvar over på skuldrende af de politikere, der i de kommende år skal få reformen til at fungere. De to områder er behovet for at skabe et nyt samog modspil mellem den private og offentlige sektor samt håndteringen af borgernes ønsker og krav om den stadigt mere individuelt tilpassede ydelse. Der er altså ikke tale om et par knaster, der skal files af, men om politiske kerneområder.

Denne konklusion er placeret i kapitel 13, der afslutter bogens første del. Den efterfølgende del, der består af yderligere 6 kapitler, gennemgår strukturreformens indhold på en række forskellige områder og har mere karakter af et appendikseller en form for baggrundsmateriale for den læser, der ikke har strukturreformens faktuelle indhold present. Bogen retter sig først og fremmest mod enhver offentlig leder, idet hverdagen vil blive væsentligt påvirket af de massive forandringer, som den offentlige sektor står foran i de kommende år. Herudover burde bogen også være central læsning for enhver ambitiøs og seriøs regionaleller kommunalpolitiker, idet den giver en god og fagligt funderet indgangsvinkel til baggrunden for den offentlige opgaveløsning før, under og efter en strukturreform. Men det er ikke en bog, som man kan nøjes med at bladre i under togrejsen for bagefter at kunne snakke med. Den kræver mere; og argumenter med den tyngde har det ikke let i dagens Danmark, hvor enhver sag, der ikke kan analyseres og gennemgås i et læserbrevs længde, på forhånd står svagt.

John Storm Pedersen: Nye rammer; Offentlig opgaveløsning under og efter strukturreformen, Børsens Forlag, København, 2004 (336 sider), 399 kroner inkl. moms.