Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Lad ledere lede (Ledelse Mandag)

14. februar 2011

Demokratisering, involvering, medindflydelse, medinddragelse. Vi kender alle disse ord og begreber. De er almene, og de hører – som ledelses- og organisationsbegreber – en bestemt periode til, nemlig 1960’ og 1970’erne – i Danmark og Skandinavien. I disse årtier udviklede vi en slags Skandinavisk model for ledelse. Den ser forskellig ud i Danmark, Norge og Sverige, men der er fælles elementer. Den har været en integreret del af udviklingen af det danske velfærdssamfund i de efterfølgende årtier. Den har ikke blot præget den offentlige sektor og virksomheder og institutioner her. Den har også haft stor indflydelse på livet og ledelsesforholdene i det private erhvervsliv. Leder- og ledelsesbegrebet er i disse årtier blevet ændret. Nogen vil måske sige udvandet og utydeliggjort.

Jeg hører til dem, der meget klart har talt for involvering og medinddragelse, talt for demokratisering. Og det gør jeg fortsat. Men måske er vi ankommet til et punkt i udviklingen, hvor selve fænomenet skal nytænkes. Nytænkes, fordi vi måske har drevet udviklingen alt for langt på nogle områder, hvorved medinddragelse og involvering er blevet en meget ressourcekrævende, men ikke nødvendigvis særlig værdiskabende del af for mange virksomheders og institutioners liv og hverdag. Er medinddragelse, demokratisering og involvering på mange områder blevet en karikatur af de oprindelige idealer og intentioner?

Det giver sig fx udslag i, at der afholdes tusindvis, titusindvis af møder rundt om i landets institutioner og virksomheder, hvis værdiskabende funktion formentlig er meget ringe – om overhovedet eksisterende. Medarbejdere ansættes i virksomheder, fordi de har kompetencer, erfaringer, egenskaber, uddannelser mm., som den pågældende virksomhed har behov for med henblik på at kunne løse sine opgaver. Det er såre enkelt. Det samme gælder ledere. Ledere er også medarbejdere. Ledere ansættes, fordi der er behov for ledelse. Men i alt for mange tilfælde blander vi måske tingene for meget sammen. Så ledere ikke får mulighed for at lede og medarbejderne ikke får mulighed for at arbejde?