
I al venlighed (Ledelse Mandag)
28. marts 2011

På en stor dansk arbejdsplads er man i øjeblikket i færd med et projekt, der handler om venlighed. Projektet har ikke fået noget formelt navn, og det skyldes primært, at man vil undgå en forfladigelse af projektet til et eller andet smart slagord. Venlighed? Ja, venlighed imellem mennesker!
Der er et meget simpelt ræsonnement bag projektet: Alle mennesker i virksomheden er fagligt meget dygtige. Veluddannede mennesker; flere slags uddannelser; store faglige krav; faglig stolthed. Altså en virksomhed som titusinder andre i Danmark. Disse mennesker skal selvfølgelig udvikles – personligt og kompetencemæssigt, men hvis virksomheden vil have mere ud af sine samlede ressourcer – uden at nedslide og ødelægge mennesker – så handler det ikke om alene at satse på de enkelte individer, men om at udvikle relationerne mellem mennesker. Det lyder lidt fjollet og kunstigt. Og det kan det meget let blive.
Stærke individuelle kompetencer er grundforudsætningen for god opgaveløsning i virksomheden. Gode relationer er forudsætningen for endnu bedre resultater, dvs. relationer mellem mennesker er forudsætningen for, at de individuelle kompetencer virkelig kommer til udfoldelse.
I virksomheden forsøger man i første omgang at få mennesker til at hilse på og være venlige over for hinanden. Man er godt i gang, og allerede nu melder man, at der er klare resultater. Venlighed ses og mærkes. På klimaet og på resultaterne. Ja, selvfølgelig! Nu er én af udfordringerne, at man ikke forsøger at lave regler for venlighed, standarder for venlighed, manualer om venlighed mm. Det er det, vi har gjort på en række områder – for at sikre, for at præcisere, og når vi gør det, så går det ofte i den stik modsatte retning.
Kan man udvikle en kultur i en virksomhed, hvor venlighed imellem mennesker er en selvfølgelighed?