
Vækst og produktivitet (Ledelse Mandag)
18. april 2011

Vækst er et ord, fænomen og mål, som de fleste ukritisk og umiddelbart tilslutter sig. Vækst er et selvfølgeligt mål. Vækst er et krav. Ja, vækst er en forudsætning for overhovedet at være med. Så alle siger vækst. Vækstforum, vækstmålsætninger, vækststrategier.
Det er selvfølgelig i orden, hvis et menneske, en virksomhed eller et samfund har én eller anden form for vækst som en selvstændig målsætning. Det har fx sportsmanden, der vil vinde et maratonløb. Det har fodboldholdet, der vil vinde kampen. Det er én form for vækst- og konkurrencetænkning. For vækst og konkurrence hænger sammen. Men hvad med den private erhvervsvirksomhed? Hvad er vækst her, og hvordan hænger denne vækst sammen med virksomhedens konkurrenceevne på kort og længere sigt?
Vækst kan for en erhvervsvirksomhed måles på mange dimensioner: Toplinje (omsætning), bundlinje (overskud) udregnet på en eller anden ikke nødvendigvis særlig indlysende måde, antal ansatte, antal tilkøbte virksomheder i årets løb, markedsandele, nøgletal af forskellig slags. Men de førstnævnte er de mest almindelige, når vi taler om vækst.
Mandag Morgens tænketank, Partiet Fremtidens Danmark, fremhæver i sine udspil, at der er flere former for vækst, og det er netop noget af det, vi skal til at forstå. Der er den gode gamle økonomiske vækst. Men ud over det kunne man tale om en kvalitetsvækst, fx vækst vedrørende velfærdsservice og menneskelig vækst, fx nye organisations- og ledelsesformer.
Mange danske virksomheder havde en voldsom vækst (kortsigtet økonomisk vækst) under det seneste konjunkturopsving i begyndelsen af 00’erne. For nogle af disse virksomheder blev deres vækstfilosofi deres efterfølgende sikre død. Andre, fx en del danske banker, den største inklusive, overlevede kun deres egne grådige og hæmningsløse vækststrategier ved hjælp udefra, dvs. staten. Andre gik konkurs eller måtte igennem voldsomme rekonstruktioner, fordi de alt for ukritisk – næsten i blind vildskab – havde jagtet kortsigtet vækst. Nogle fik vækst, men den var kunstig, og derfor kortvarig.
Det gamle begreb produktivitet har altid været i baggrunden i forhold til vækst, vel bl.a. fordi produktivitet er et vanskeligere begreb at forstå, måle og forklare. Så vi har altid talt om det – helt tilbage fx i årene efter Anden Verdenskrig, hvor den danske regering og erhvervslivet var optaget af spørgsmålet: Hvad kan Danmark lære af amerikanerne, når det handler om produktivitet, bl.a. de produktivitetstiltag, som USA havde iværksat under krigen?
Det daværende Handelsministerium etablerede et såkaldt Produktivitetsudvalg, som bl.a. sendte delegationer til USA for at lære om produktivitet. Det, der kom ud af det, var i virkeligheden et meget stærkt bidrag til den velstands- og velfærdsudvikling, der fandt sted i Danmark i sidste halvdel af 1900-tallet, fordi det gav anledning til en betydelig produktivitetsudvikling i dansk erhvervsliv. Men det gav også næring til et – kunne man kalde det – mekanisk, kortsigtet produktivitetsbegreb, som vi nu skal til at gøre op med.
I dag har vi en helt ny situation. Vi skal igen have fokus på produktivitet, for det ser helt sikkert sådan ud, at vi har sat produktivitetshensynene til side til fordel for kortsigtet vækst; i hvert fald kan vi ikke i Danmark følge med i den produktivitetsudvikling, der finder sted i en række andre lande. Man kan meget vel have så travlt med vækst, både som virksomhed og samfund, at man ganske rigtigt får den ønskede vækst, men det bliver en vækst, der opnås på bekostning af både produktivitet og bæredygtighed.
Derfor burde vi måske snarere have et produktivitetsforum – og ikke et vækstforum, for det er produktivitet, vi først og fremmest har behov for. Både som samfund og som private virksomheder skal vi have meget mere fokus på produktivitet som den vigtigste langsigtede konkurrence- og værdiskabelsesfaktor. Det er ikke vækst, men produktivitet, der er den stærkeste overlevelses- og dermed konkurrencefaktor. Først produktivitet, dernæst vækst. Og for at være endnu mere præcis, skulle det hedde: Bæredygtig produktivitet og på den baggrund: Bæredygtig vækst.
”Hvis vi ikke vækster, dør vi”, sagde en meget dygtig og respekteret dansk erhvervsleder under den sidste højkonjunktur. Han fik selv vækst, og han har sikkert ret på den korte bane. På den korte bane er meget muligt – også meget både usundt, ulovligt og uklogt. Men på længere sigt virker andre kræfter. En anden topleder brugte under krisen et andet billede: ”Da vi havde foretaget en række enkle, men drastiske nedskæringer, kunne vi se en masse skrammel på bunden af virksomheden. Det havde vi ikke set før. Nu kunne vi se det, og vi gik i gang med et oprydningsarbejde, der krævede direktionens store opmærksomhed gennem næsten et helt år. Det var en kortsigtet aktivitet, som havde et afgørende strategisk perspektiv for os. Det var ikke kortsigtet nedskæring, men organisatorisk og ledelsesmæssig nytænkning. Vi er en ny virksomhed i dag”. Dette var i virkeligheden primært en produktivitetsindsats.
Denne virksomhed kunne godt vokse igen – uden oprydning, men jo mere skrammel, der er på bunden af virksomheden, desto mere svækket er virksomheden konkurrencemæssigt. Med andre ord: En virksomhed kan godt på kort sigt vokse økonomisk, både på toppen og bunden, samtidig med, at den har skrammel på bunden, dvs. har et produktivitetsefterslæb. Men den er sårbar og dens konkurrencekraft er truet. Vi skal tale om produktivitet før vækst, og vi skal tale om bæredygtig produktivitet og bæredygtig vækst.