
Myrer og ledelse (Ledelse Mandag)
23. maj 2011

Jeg blev ringet op af journalist Gunver Lystbæk Vestergaard, der ville stille nogle spørgsmål til mig vedrørende myrer og ledelse. Interessant! Jeg svarede: Må jeg indlede med et par helt generelle bemærkninger, nemlig: Grundlæggende mener jeg, at vi mennesker skal have den største respekt for naturen. Meget mere respekt, end vi praktiserer nu. Ganske vist har naturen ingen hjerne, som vi mennesker har; men naturen har en indbygget visdom, der ser ud til at overstige kombinationen af den menneskelige hjernes kapacitet og menneskers emotionelle strukturer. Naturen er vist indrettet; det er den menneskelige hjerne også, men den visdom, der karakteriserer den menneskelige hjerne, får ikke lov at virke fuldt ud i alle de sammenhænge, hvor mennesker selv forsøger at skabe systemer og aktiviteter, herunder forsøger at gribe ind i de naturlige systemer og processer. Menneskeskabte systemer og aktiviteter, fx virksomheder, familier og lande, bliver ofte og i stort omfang forurenet af menneskers emotionelle og kortsigtede adfærd, således at den potentielle visdom ikke realiseres. Det er en pæn måde at sige, at mennesker på mangfoldige måder og områder opfører sig tåbeligt, ondsindet og kortsigtet. Man kan bare se sig omkring i den såkaldte virkelighed. Og man kan læse om det i litteraturen. Jeg har fx lige læst den nobelprisbelønnede forfatter Mario Vargas Llosa’s bog: Bukkens fest.
Herefter stillede journalisten nogle spørgsmål:
1) Myrer har en super decentral ledelsesstil, hvor den enkelte myre selv træffer alle beslutninger på baggrund af signaler, den opfanger gennem mad og lugt. Der er med andre ord ingen kontrol og ingen straf. Ifølge Mogens Gissel (biolog) fungerer det, fordi myrerne ser sig selv om en del af en større familie, hvor alle arbejdere er søstre. Kan man overføre det til en moderne ’menneskelig’ ledelsesstil? Altså at man ved at integrere medarbejderen i firmaet/familien kan undgå kontrol og centraliseret ledelse og i stedet have tillid til, at medarbejderen vil handle til fordel for det fælles bedste?
Mon ikke alle mennesker har studeret de små flittige myrer og deres tilsyneladende utrættelige færden. Jeg er vokset op i en stor skov, og jeg har brugt timer og dage på at studere de store myretuer og myrernes adfærd. Jeg er overbevist om, at denne sammenligning mellem mennesker og myrer er meget relevant. Når vi inden for ledelsesområdet taler meget om selvledelse i disse år, så er det præcist ud fra de samme ræsonnementer, som ligger i spørgsmålet og Mogens Gissel’s formuleringer. Vi bruger undertiden også billedet, at en virksomhed er (eller kan være) som en stor familie; og vi forsøger på mange måder i den moderne virksomhed at skabe en kultur og formidle og fremme nogle værdier, der gør, at medarbejderne både kan agere meget selvstændigt og samtidig gøre det på måder, der indebærer, at de arbejder for og inden for fællesskabets, dvs. familiens eller virksomhedens interesse- og formålssfære – for nu at formulere det lidt formelt. Altså, at man trækker på samme hammel samtidig med, at man ofte arbejder på egen hånd. I mange moderne virksomheder – universitetet er et markant eksempel – kan man jo ikke kontrollere og styre alle medarbejderes adfærd og handlinger, således som man kunne, eller troede, at man kunne gøre det i en gammel Kaj Holgeragtig produktionsvirksomhed – i gamle dage. Mange moderne virksomheder kan slet ikke fungere på den måde, så der er man simpelthen nødt til at forsøge at få organisationen til at fungere, således som det beskrives for myrernes vedkommende.
2) Mogens Gissel påpeger også, at der altid er myrer der ’trækker i den forkerte retning’, men det gør ikke noget, for der er så mange, der gør det rigtige. Kunne man ikke bruge det princip fx i forbindelse med afsløringen af de københavnske hjemmehjælperes svindel med arbejdstiden? Altså at det ikke er nødvendigt at indføre mere kontrol, for langt de fleste gør jo det rigtige? Dvs. at i stedet for at statuere et eksempel og straffe den, der bryder reglerne, så lader man flertallet være eksemplet og roser dem i stedet?
Mennesker – og åbenbart også myrer – er meget forskellige. Det er noget af det værdifulde ved mennesket, at det er selvstædigt, har egne vurderinger, følelser, holdninger, mål, motiver mm. Jeg ved ikke, hvor langt man kan trække sammenligningen på disse områder over til myrerne, men det er jo åbenbart sådan, at ikke alle myrer opfører sig ens; det betyder, at der er nogle, der går egne, og i en eller anden forstand, forkerte veje; det er der sandt for dyden også mennesker, der gør i virksomheder, og i mange virksomheder er man meget bange for dette, og så er det, at man siger: kontrol, kontrol! Og tænker: Tillid er godt; kontrol er bedre. Man kan ikke være en ordentlig leder for en stor organisation, hvis man ikke, som myrerne, kan slappe af over for dette og erkende, at der er nogle, der går i den forkerte retning og gør noget andet, end forventet og ønsket. Hvis der er alt for mange myrer og medarbejdere, der gør dette, så går det selvfølgelig galt, og det kan så i den menneskeskabte organisation være et udtryk for, at der er noget grundlæggende galt med virksomheden, hæren eller samfundet, og det vil sige, eller det kan føre til, at virksomheden, familien eller samfundet begynder at falde fra hinanden.
3) Hvis myrer mangler mad, så går de ud og finder noget med de samme, fordi de er behovsorienteret. Hvis mennesker i en flok mangler noget, så kræver det jo først langvarig diskussion og måske en lederskikkelse, der i sidste ende træffer beslutningen om hvem, der skal skaffe hvad. Mogens Gissel peger på, at større dyr – og mennesker – altid har en form for ledelseshieraki, fordi vi også er drevet af prestige. Men kan vi alligevel ikke lære noget af myrernes behovsorienterede effektivitet, ved fx at have en ledelse der kun udstikker firmaets behov, og så lader medarbejderne selv om at finde løsningen og få dækket behovet? Lidt som myrerne gør, når de via maden kan ’smage’, hvad kolonien mangler.
Jeg har samme grundopfattelse: Levende væsener har en tendens, en indbygget tendens til at organisere sig i hierarkiske strukturer. Og det er formentlig meget vist, at det er sådan. Men det behøver ikke at føre til en rigid struktur og adfærd, der er karakteriseret ved en total afhængighed, i det store såvel i det små, af den øverste leder eller i det hele taget af, at hierarkiet fungerer på alle områder og på alle måder. Hierarkiet er til de store linjer; er til for at holde den samlede organisation samlet og sikre virksomheden retning og momentum. Alle de enkelte medarbejdere kan og skal i mange organisationer opføre sig som myrerne, hvis organisationen skal nå sine mål og være effektiv, dvs. at de enkelte medarbejdere og grupper af medarbejdere må agere meget selvstændigt og ud fra deres intuition og erfaring; eller sagt med andre ord: De må agere ud fra en præcis forståelse af den aktuelle situation, som de oplever, at de er i – samtidig med, at de har et vågent øje med, hvor den samlede organisation er på vej hen.
4) Myrer er heller ikke så meget for tværfaglighed – de har kun én funktion i kolonien, og den er de blevet primet til gennem den kost, de fik som larver. De er med andre ord topprofessionelle specialister. Kan det være vejen at gå i fremtidens ledelse? – fx også i løsningen af det store stress-paradigme vi står i lige nu – altså at medarbejderne bliver specialister indenfor et felt, som de har særlige kompetencer/evner i, så de får en form for sikkerhed og tryghed omkring deres arbejde og ikke føler, de skal leve op til en masse krav og forventninger, der er uden for deres ’comfort zone’?
Enhver medarbejder i en moderne organisation må besidde en spidskompetence, må være professionel i en eller anden meget klar og præcis forstand. Det gælder alle medarbejdere. Der kan være stor forskel på, hvori disse kompetencer består; nogle kan være bredere end andre, men også den brede kompetence kan være præcis og mere eller mindre professionel. Når sammenligningen måske halter, hænger det sammen med, at der samtidig med, at dette er rigtigt, så er det også rigtigt, at mange – og formentlig stadig flere opgaver i den moderne organisation kun kan løses ved, at flere mennesker, ofte mennesker med forskellig baggrund og kompetence, arbejder sammen, hjælper hinanden. Det skal være en del af stadig flere menneskers grundlæggende faglige og sociale kompetence, at de skal kunne – ikke bare være sammen med – men også kunne arbejde konstruktivt og kreativt sammen med andre mennesker. Jeg ved ikke, om kæden hopper af her i forhold til myrerne? I hvert fald har jeg rigtig mange gange set myretuer, hvor mange myrer er i færd med at hjælpe hinanden med fx at transportere en genstand, som ingen enkelt myre kunne transportere alene, så mon ikke det er rigtigt, at myrer også kan samarbejde?
5) Hvordan tror du en organisation vil klare sig, hvis den blev ledet som en myretue – baseret på ovenstående indspark?
Den vil klare sig godt!