
Nytænkning i Aarhus (Foredrag)
27. maj 2011

Steen Hildebrandts indlæg på Aarhus konferencen 2011, den 23. maj 2011:
Om at øge profit og velfærd i samme træk:
Nytænkning efterlyses – og det skal være nu!
Profit og velfærd
Denne konference handler om profit og om velfærd, og derfor handler den bl.a. om samarbejde imellem offentlige og private virksomheder.
”Man tugter den man elsker”, siger man, og jeg elsker Aarhus! Derfor de efterfølgende bemærkninger:
Når jeg er andre steder i landet eller i udlandet, så vil jeg gerne kunne prale og være stolt af Aarhus.
Men hvad er det jeg kan prale af?
– Kan jeg prale af et visionært, dristigt og synligt byråd?
– Kan jeg prale af en kreativ, samarbejdende, fleksibel uddannelses- og forskningsverden?
– Kan jeg prale af en fleksibel, dynamisk, innovativ, tværfagligt rustet og arbejdende kommunal administration?
– Kan jeg prale af, at vi får alle unge igennem en ungdomsuddannelse og videre ind på andre uddannelsesinstitutioner og lærepladser?
– Kan jeg prale af, at vi er meget langt, når det handler om integration af flygtninge og indvandrere?
– Kan jeg prale af, at vi er langt fremme og måske viser vej, når det handler om nytænkning på folkeskoleområdet?
–
Svaret er Nej!
Aarhusianerne er exceptionelle
Derimod kan jeg læse i avisen (Jyllands Posten den 1.4.2011), at 42% af århusianerne mener, at de arbejder sammen med exceptionelle mennesker, og at arbejdet oven i købet bidrager til, at de har et ”fremragende socialt liv”.
En ualmindelig skarp britisk ekspert i byudvikling (David Adam) konkluderer på denne baggrund i samme avis, ”at den historie kan man godt fortælle i udlandet”. ”Alle” – siger han – ”vil gerne arbejde sammen med personer, der er exceptionelle” – underforstået: Alle vil gerne arbejde sammen med os århusianere!
Det er intet mindre end mageløst. Inden man skal brande Aarhus globalt, har man spurgt århusianerne om, hvad de mener om århusianerne og om Aarhus! Og hvad svarer århusianerne? De svarer, at Aarhus er en fantastisk by, at århusianerne er exceptionelle og fantastiske at arbejde sammen med. Det er en stor overraskelse!
Og det er jo lige præcist det, det ikke er! Det er totalt forudsigeligt. Hvis der er noget, som vi århusianere er, så er det, at vi er selvfede! Vi er lige præcist så selvfede, at når man i en anden undersøgelse en måned senere spørger, om århusianerne har så meget udsyn og global helhedsforståelse, at man kunne forestille sig et fælles postnummer i Storaarhus, hvori navnet Aarhus indgår, så siger 70% NEJ! (Jyllands Posten den 11.5.2011).
Det siger århusianerne – med dette programs egne ord – ”samtidig med, at erhvervslivet er i en knivskarp global konkurrence og den offentlige sektor er under et hastigt voksende pres.” Men Lystrup, Aabyhøj og Brabrand – for ikke at tale om Højbjerg og Risskov skal hedde det samme som altid! Globalt udsyn!
Næsten samtidig kunne man i JP Aarhus (den 9.5.2011) læse en overskrift, som var udtryk for netop så meget nytænkning, som man kan præstere i Aarhus. Overskriften lød: ”Gentænk lufthavnsbetjeningen.” I mere end 40 år har vi diskuteret en ny lufthavn. Uden én eneste konsekvens!
Enorme potentialer
Jeg vil gerne være stolt af Aarhus, og jeg kan sige, uden ironi og i stor alvor: Aarhus har enorme potentialer!
Aarhus har unikke potentialer. Vi har en unik kombination af:
– Overskuelighed
– Beliggenhed
– Stjernekompetencer på en række isolerede områder
– Globalt orienterede virksomheder
– En række – isoleret set – gode uddannelsesinstitutioner og universitet og uddannelsesmuligheder i alle retninger.
Vi har en række gode virksomheder og institutioner. Mange! Og det har Ålborg, Esbjerg, Odense og København også. Og det har alle de andre 215 byer i Europa, som er større end Aarhus, også!
Vores potentialer ligger ikke i enkeltpræstationer, men i synergi, i samarbejde, i videndeling og i kreativitet på disse områder.
Synergi
Gud og hvermand siger synergi, samarbejde, netværk og videndeling. Det er der intet nyt i. Det ved vi alle. Men det er ikke alle, der kan realisere det. Og til de mange, der ikke kan det, hører vi – endnu. Vi kan heller ikke realisere det.
Jeg kan læse, at kommunen vil bruge 5 millioner kr. om året i 4 år på at brande Aarhus. Jeg håber det hjælper! Men hvad er det, man vil brande? Er det århusianernes selv-overvurdering, man vil brande? Eller er der et præcist indhold i dette brandingprojekt?
Vi vil være kulturby 2017!
Vi vil være blandt – er det – de 25 eller 40 bedste universiteter i verden.
Vi vil være Europas, Skandinaviens, Verdens, største, hurtigste, dygtigste – så på det ene og så på det andet og tredje område. Og så farer vi af sted i alle retninger. Og da alle skal være med i Aarhus, så bliver det ofte til laveste fællesnævner. Og det er lavt.
Strategisk byudvikling
Selvfølgelig handler det om branding, men det handler nok så meget om strategisk byudvikling, dvs. bevidst styret udvikling.
Der er 3 centrale ord her:
– Fokusere – vælge og vælge fra
– Innovere – tænke ud af boksen
– Eksekvere – træffe klare beslutninger og handle
Vi har som by brug for en ny fortælling. En ny verden kræver nye tanker og nye begreber. Ny verden – nyt tankesæt. Hovedspørgsmålet er ikke, hvad vi har med os fra fortiden. Hovedspørgsmålet er: Hvad kan vi lære af fremtiden?
En klog mand talte engang om fortid, fremtid og nutid og sagde: ”Det eneste, der findes, er nu’et. Fortiden og fremtiden findes ikke, men vore billeder af fortiden og fremtiden er med til at bestemme, hvorledes vi er til stede i nuet”.
Selv bestemme
Vi skal ikke som by, som universitet, som erhvervsliv eller andet lade andre – mere eller mindre korrupte og inkompetente bedømmere bestemme, om vi skal være kulturby, teaterby, filmby, om vi skal være nr. 40 eller 25 på en eller anden (af andre formuleret) rangliste over de bedste, hurtigste, smukkeste universiteter, handelshøjskoler, professionsuddannelser – eller andet tilsvarende, der i vid udstrækning handler om at ligne og efterligne andre. Nej! Vi skal selv bestemme, hvad vi vil være og hvorfor, og så skal vi arbejde bevidst og strategisk mod det – ligesom de bedste private virksomheder gør det.
Vi taler om øget profit og bedre velfærd – i samme træk. Det er en selvfølge, at det kræver, at vi – mange steder – tænker nyt, tænker ud af boksen. Det kræver, at enkeltvirksomheder og enkeltinstitutioner tænker nyt på forskellige områder, på kryds og tværs af brancher og offentlige virksomheder og myndigheder. Tager initiativer. Handler! Det kræver, at vi tænker virksomhed, profit, velfærd og arbejdsdeling på nye måder, tænker samarbejde på nye måder – handler og udvikler på nye måder. Intelligent velfærd. Bæredygtige løsninger. Overraskende samarbejdskonstruktioner.
Aarhus som uddannelsesby
Som eksempel:
Tag Aarhus som uddannelsesby!
– Vi er en uddannelsesby
– Vi har gode uddannelsesinstitutioner og et godt universitet!
– Og på alle områder har vi en klar og dominerende målsætning: Vi vil være større! Vi véd ikke altid, hvorfor vi vil være større. Det vil vi bare. Det er ikke særlig intelligent eller skarpt.
–
For midt i helt denne lidt primitive væddeløbstænkning kunne man spørge:
– Har vi nye uddannelser?
– Er vi kendte ude i verden, fordi vi er langt fremme mht. at tænke uddannelse på nye måder?
– Er vore uddannelsesinstitutioner gode til at samarbejde og lave nye spændende tværgående uddannelser?
– Har vi fx lavet en ny spændende fremadrettet læreruddannelse?
– Har vi udviklet nye og spændende ungdomsuddannelser, som 10 eller 20% af de nuværende unge tabere kunne søge hen til?
– Og i den forbindelse: Har virksomhederne gjort en ekstra indsats for at hjælpe de unge fx med lærepladser?
Svaret er nej, nej og atter nej!
Vi er ikke innovative, hverken når det gælder de enkelte uddannelsesinstitutioner, slet ikke når det gælder samarbejde imellem institutioner og slet, slet ikke, når det gælder samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder, og slet, slet, slet ikke, hvis universitetet skal samarbejde med ikke-universitære institutioner. Der er enorme potentialer og udfordringer her.
Og jeg vil sige: Hvis ikke vi tager nogle af disse udfordringer og vender dem til muligheder, så kunne Aarhus godt risikere at sakke agterud som uddannelsesby.
Sammenligne
Vi skal måske ikke være så optaget af at sammenligne os med andre, men gå egne veje! Vi bliver høje, når vi taler om Best Practice. Vi er meget optaget af Best Practice. Men Best Practice refererer til fortiden. Hvis fremtiden er meget forskellig fra fortiden, så er Best Practice ikke særlig relevant – så er det Næste Practice eller Best Future Practice, der er det interessante og nødvendige at arbejde med. Hvad er vores Best Future Practice, når det handler om offentlig-privat samarbejde? Hvad er og hvor er potentialerne?
Vi vil gerne have andre til at betale, vi står i kø, når andre betaler, fx
– EU
– Staten, Folketing, regering
– Regionsråd
– Og til sidst kommunen.
Men: Skal vi videre på disse områder, så må virksomhederne også til lommerne – så må virksomhederne betale – investere tid, penge og kompetencer.
Aarhus har tre slags kapital:
– Humankapital
– Velfærdskapital
– Vækstkapital
Lad mig sammenfattende og stærkt forenklet sige nogle ord om de tre kapitaler:
1. HUMANKAPITAL:
På positivsiden: Tillid, lighed, fællesskab, tilfredshed, demokrati, en vis moblilitet. Alt i alt, mange motiverede mennesker.
På negativsiden: Kort arbejdsliv, mange nedslidte, megen mental nedslidning, mange uden for arbejdsmarkedet, mange uden uddannelse. Vanrøgt.
Vores vigtigste kort i den globale konkurrence er vor humankapital – og meget af den er faktisk vanrøgtet. Se ud over byen og hvor meget kompetence der ikke er udnyttet.
2. VELFÆRDSKAPITAL:
På positivsiden: Den danske velfærdsmodel har stor opbakning. Solidaritet, stabilitet, effektivitet, fleksibilitet, stort frivilligheds- og innovationspotentiale.
På negativsiden: Forsørgerpresset vokser, socialpresset vokser, økonomipresset vokser, beskæftigelsespres, forventningspres, samarbejdspres.
Den nuværende velfærdsmodel kan ikke overleve i den nuværende form.
3. VÆKSTKAPITAL
På positivsiden: Stærk erhvervselite, stærk social innovation, stærk brugerdreven innovation, stor medarbejdertilfredshed, stærke vækstpotentialer.
På negativsiden: Velfærden under pres, for ringe produktivitet, for lav vækst – og måske forkerte former for vækst), for smal elite, for ringe krisekompetence, udvikling af et A- og B-hold, for lav innovationskraft, for svag videndeling, for få udenlandske investeringer. Under nedslidning
Produktivitet
Produktivitet er et vigtigt aspekt i alt dette: I vort land er vi så primitive, at vi taler om at arbejde 1 time mere om ugen – for at øge produktion og produktivitet. Men produktiviteten afhænger ikke af, hvor længe vi arbejder, men af, hvordan vi arbejder. Vi kunne vise vej, når det handler om en intelligent produktivitetsindsats. Vi kunne sige: Vi vil forøge produktiviteten og arbejde 1 time mindre om ugen. Dvs. øget produktivitet og derigennem øget produktion.
Aarhus by og Aarhusområdet er smukt og attraktivt. Tænk på alt det, vi endnu ikke har gjort!
Tænkt på, hvad vi forsat kan gøre for – i et intensiveret samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv – med henblik på at udvikle både Human-, Velfærds- og Vækstkapitalen og møde nogle af de positive tendenser og muligheder, der allerede er, og håndtere nogle af de helt åbenbare faldgruber og risici, der også er.
Man kan sige: Der er behov for, men der er også mulighed for innovation i stor skala! Og det er innovation i stor skala, vi har brug for. Vi er ved at afvikle det gamle industrisamfund. Jeg tror, at det, vi skal udvikle, er et stadigt mere bæredygtigt samfund. Det kræver nytænkning, dialog, synergi, samarbejde – og mod.