Børn af siloer (Ledelse Mandag)

”Vi er børn af siloer”, sagde Michael Stubberup på et chefseminar forleden. Vi er født og opdraget inde i siloer.

Selv om vi ikke er født ind i en kaste, så er vi dog født ind i en social silo, en social gruppe, en social klasse. Og erfaringen er fortsat, at bevægelserne imellem disse sociale siloer er ret så begrænset. Og når det sker, så har vi derfor særlige betegnelser, f.eks. mønsterbryder.

I skolen har vi årgange, fag og klasser. Hele uddannelsessystemet består af mange, store og små, siloer, kasser, institutioner, niveauer mm. Lavere og højere, kortere og længere, smallere og bredere, generelle og specialiserede, teoretiske og praktiske, børn, unge og voksne, normale og handicappede osv. Striber af siloer, kategorier, kasser og søjler.

Hospitalet består af specialer og sub-specialer. Universitetet består af fakulteter, institutter, afdelinger, grupper. Den rådgivende ingeniørvirksomhed, den private produktions- og servicevirksomhed, den offentlige forsynings- og servicevirksomhed – alle består de af siloer. Hvor hører du til? Hvor kommer du fra? Hvilken uddannelse har du? Hvad arbejder du med?

I mange tilfælde var der rigtig gode grunde til at foretage disse opdelinger. I det gamle håndværks- og industrisamfund havde det god mening at tale om produktion og salg; om medicin og kirurgi. Verden var enklere; viden- og specialiseringsdybden meget ringere; kravene til at gå på tværs var meget mindre. Siloerne var mere naturlige – med datidens briller og virkelighed. Var naturlige konsekvenser af det vi vidste, og den måde, vi ud fra det indrettede verden på – f.eks. skoler og virksomheder.

Alt dette er nu ændret. Overalt taler vi om at gå på tværs. Tværfaglig. Tværvidenskabelig. Tværsektoriel. Den chefgruppe, der her var tale om, var ligefrem chefgruppe for en organisation, hvor man havde etableret en egentlig Tværsafdeling. Så har man i hvert fald erkendt problemet. Men måske ikke taget de fulde konsekvenser af den problemstilling, man har erkendt.

Så snart man begynder at tale om tværfaglige teams, tværfaglighed, tværorganisatorisk o. lign., så er man ofte i gang med en erkendelsesproces, hvor man dybest set stiller spørgsmålstegn ved det relevante og hensigtsmæssige ved den oprindelige kategorisering, opdeling, opbygning. De oprindelige siloer.

Når man er født i en silo, kan det være svært overhovedet at forestille sig, at det kan være anderledes. Siloen er det mest naturlige i verden. Men engang imellem bør vi gå helt uden for siloen.  Gå helt ud og se på siloen udefra. Gå ind i andre siloer. Se på, hvad der sker eller kunne ske og finde sted imellem siloerne. Eller videre: Se, hvad der ville ske eller hvordan der ville se ud, hvis der slet ingen siloer var, eller hvis der i stedet for siloer var nogle meget mere fleksible og gennemskuelige og gennemsigtige netværk? Eller nogle helt andre siloer og netværksforbindelser på kryds og tværs inde i disse og imellem disse.

Mange af de siloer, vi har etableret og fortsat befinder os i, hører en svunden fortid til. Begrundelserne for dem eksisterer ikke længere, ja engang imellem kan vi slet ikke huske, hvad begrundelserne var, vi ved blot, at der var en begrundelse, en god grund. Og derfor bliver vi – ofte ubevidst – ved med at opretholde og forsvare siloerne. Gå uden for siloen engang imellem – og få klarhed og udsyn!