Abonnement til ledere

Abonnement til studerende

Ledelse af bæredygtig forandring

10. september 2012

Tags: , ,

Forandringsledelse handler om lederskab, lederskab forstået således som fx Michael D. Watkins sammenfatter det i en artikel i juni 2012 nummeret af Harvard Business Review. Han sammenfatter lederskab i syv punkter: Sammenlignet med at være manager går man som leader fra 1. at være specialist til at være generalist; 2. fra at være analytiker til at være integrator; 3. fra at være taktiker til at være strateg; 4. fra at være den, der lægger mursten, til at være arkitekt; 5. fra at være problemløser til at være den, der sætter dagsordenen; 6. fra at kæmpe og slås til at være diplomat; og 7. fra at være medspiller til at være rollemodel og spille netop den ledende rolle. Sagt på en anden måde: Lederskab handler om helheden; management handler om de enkelte dele. Alt for megen forandringsledelse bliver i praksis til en masse administrativt spilfægteri; bliver til taktiske manøvrer; bliver til striber af tal og analyser, der peger mere tilbage end frem; bliver til små isolerede træk, som kan overskues; bliver til bureaukrati og fastholdelse af historiske positioner og domæner; bliver til territoriekampe mm. Med andre ord: Forandringsledelse kommer ofte til at ligne meget af det, som man faktisk gerne vil bort fra. Små sko og små forandringer.

Det er bl.a. derfor, der er så mange praktiske eksempler, men også megen forskning, der viser, hvor mange forandringer, der i virkeligheden aldrig bliver til noget som helst, altså, hvor mange forandringsprojekter, der fejler. Fejler, fordi topledelsen har for travlt, fordi fagforeningerne blokerer og intervenerer, fordi toplederne ikke indbyrdes er enige og bevæger sig i forskellige retninger, fordi topledelsen ikke evner at formidle budskabet i og begrundelserne for forandringen, fordi forandringen teknisk set viser sig at være umulig, vanskelig eller forældet, fordi topledelsen vil i én retning, medarbejderne i en anden og markedet i en tredje retning, fordi medarbejderne yder så massiv modstand, at man af den grund opgiver forandringen i stedet for at se, at modstanden måske er en del af løsningen og ikke en del af problemet.

Måske kan man formulere et overordnet kriterium for de forandringer og for det lederskab vedrørende forandringer, som vi her taler om, nemlig et krav om bæredygtighed? Bæredygtighed handler i det ene yderpunkt om at opretholde kloden, handler om at kloden kan holde og kan holdes oppe. I det andet yderpunkt handler bæredygtighed om, at jeg kan holde og opretholde mig selv. Bæredygtighed handler om kloden og om individer på kloden. Kloden som et kæmpestort fysisk og biologisk system, og individet som det guddommelige væsen, det helt særlige væsen, der har fået en evne, en ånd og en bevidsthed, der indebærer, at mennesket kan tænke på og have billeder af og planer for fremtiden. Mennesket kan træffe beslutninger, der rækker langt ud over dets egne umiddelbare behov. Ja, mennesket kan destruere selve kloden. Derfor er det nødvendigt at knytte begreberne ledelse/lederskab og bæredygtighed sammen, fordi ledelse er én af vejene til bæredygtighed.

Hverken ledelse eller forandringsledelse kan sættes på formel. Ledelse handler i vid udstrækning om mennesker og om menneskelige følelser og handlen. Det er vigtigt at erkende, at forandringer skaber angst og uro i det menneskelige system; dette fænomen kan man overkomme enten ved at arbejde med meget små forandringer og/eller ved at erkende, at denne angst og uro er der og bevidst arbejde med at skabe klarhed omkring den eller de forandringer, der tilstræbes. Jeg tror, det er vigtigt at knytte begreberne lederskab og bæredygtighed sammen, og at det er vigtigt i forbindelse med forandringer at arbejde med og bevidstgøre det element af død eller afslutning, som mange forandringsprojekter i realiteten indeholder.