
Krisen som en mulighed
1. oktober 2012

Ordet krise kommer af det græske Krisis, der betyder ’afgørende vendepunkt’ – hvilket netop indebærer, at krisen også er en mulighed. Men ofte forstår vi i virksomheds- og organisatorisk sammenhæng ved en krise noget, der truer virksomheden på livet. Noget, der alene er negativt ladet. Det skal vi måske ændre i retning af følgende:
Ved en krise forstår vi begivenheder i og/eller uden for virksomheden, der bringer virksomheden i situationer, der er særligt krævende, udfordrende, risiko- og/eller mulighedsfyldte, men ikke nødvendigvis noget, der truer virksomheden på livet.
Det bør være en bestræbelse, og det bør være muligt og ønskeligt at udvikle en kultur i virksomheder, der indebærer, at virksomheden (ledere og medarbejdere) ikke er fremmed over for, at den slags situationer kan og vil opstå, men at virksomheden tvært imod skal være orienteret mod det positive og mulighedsfyldte i disse situationer.
Tag de seneste års kriser i dansk erhvervsliv: Nogle virksomheder var i 2008 og de følgende år truet på livet, fordi de var alt for sårbare fx vedrørende deres gæld og hele finansiering. De havde spændt buen for kraftigt kapacitets- og finansieringsmæssigt. Nogle af disse virksomheder døde – og kunne ikke andet. I et tilbageblik kan vi sige: De var gået alt for vidt; de havde været alt for uforsigtige; de var kommet i et alt for stærkt afhængighedsforhold fx til deres bankforbindelse(r). Men: Langt de fleste danske virksomheder var ikke i denne situation. De var ikke i en situation, hvor det var et realistisk scenarie, at de ville gå konkurs. De var i vanskeligheder, ja; de måtte agere helt anderledes, end de plejede, ja. Men de var på intet tidspunkt truet på livet. De kunne agere.
Man kunne tale om, at virksomheder skal have et kriseberedskab, men det er måske alligevel et for negativt ladet begreb; måske skulle man tale om et mulighedsberedskab, om en agilitet, der ikke bare handler om fleksibilitet, men om en organisatorisk vågenhed, som handler om aktivt at opsøge muligheder. Den form for kultur, jeg her taler om, er også orienteret imod, at det er muligt og hensigtsmæssigt at arbejde med krisehensyn, dvs. med en krisebevidsthed, også og måske i særlig grad, når virksomheden ikke er i krise, men tvært imod er uden for krise og i forskellige former for fremgang.
Det er i disse perioder i en virksomheds udvikling, hvor der ikke er krise i sædvanlig forstand, men hvor der nok kan være turbulens, at virksomheden skal opbygge et beredskab og en styrke, der indebærer, at virksomheden ikke kan komme i situationer, hvor virksomhedens død er en reel mulighed.