At lytte
11. februar 2013
Jeg sad og talte med to kommunikationseksperter forleden. De er ved at skrive en bog om ledelse og kommunikation. Ledelse og kommunikation er måske to sider af samme sag – i hvert fald to meget nært relaterede begreber. Ledere kommunikerer. Ledelse er – også – kommunikation.
Umiddelbart er vi måske tilbøjelige til at opfatte kommunikation som et udadvendt, et aktivt, et udfarende begreb. Men der går noget forud for det udadvendte. For måske skal man først lytte til sit eget indre, før man kan lytte til et andet menneske, og før man kan kommunikere med andre mennesker. Det vil sige, at en indre dialog går forud for det ydre udtryk. Først når der er en indre ro i personen, dvs. når personen er i forbindelse med sit eget selv gennem en indre dialog, kan personen i sandhed lytte til et andet menneske og selv formulere sig autentisk. Før det, er der en indre uro og så meget indre støj, at det er svært overhovedet at lytte til sig selv og et andet menneske. Det betyder, at man ikke hører, hvad det andet menneske siger. Man er højst i færd med at projicere sine egne billeder, opfattelser, ideer, forudfattede meninger m.v. over på det andet menneske, som man foregiver at lytte til.
En leder, der lytter til en medarbejder eller kollega, skal ud fra en sådan forestilling først lytte til sit eget indre, sine egne indre impulser m.m. Ved at gøre det, kommer personen i kontakt med sit eget selv og bliver derved bevidst om den baggrundsstøj, hvorfra den pågældende persons egen tale kommer.
Når denne støj har lagt sig, og der er opstået en indre ro, kan personen lytte sandt.
Ligesom sproget, har det at lytte flere dimensioner. Først er der det faktuelle. Sproget er en formulering af det faktuelle. Den anden dimension er det intentionelle. Her drejer det sig om at lytte til det, der ligger bag ved det, der siges. Og endelig er der den tredie og meget mere indviklede dimension, den transformationelle dimension. Sproget har en alkymi, siger den indisk-amerikanske forfatter D. Chatterjee, der kan transformere “the heart and the mind of the listener”. Transformation opstår hos den, der lytter, gennem en proces, der kan benævnes empati. Når en person lytter intenst og dybt, kommer den person, der lytter, i kontakt med det åndelige bag de talte ord. Sagt på en anden måde: Personen lytter med sit hjerte. Den, der lytter, har ikke længere fokus på selve ordene eller på intentionen bag ordene, men på, hvad Chatterjee kalder the raw energy of the words. Den bevidste og vågne person har en evne til at lytte simultant i alle tre dimensioner, den faktuelle, den intentionelle og den transformationelle.