Den resiliente virksomhed

I mange år har forandring i alle mulige afskygninger og versioner været et hovedtema inden for ledelsesområdet, herunder forandringsledelse, forandringsværktøjer, forandringsparathed, den mindst mulige forandring, modstand mod forandring mm. Utallige koncepter, bøger, værktøjer og begreber har set dagens lys. Grundtonen har været: Hvorledes kan vi som virksomhed gennemføre forandringer ud fra, hvad der er vores strategi, målsætning, konkurrencesituation mm.? Et helt andet eller i hvert fald et supplerende begreb er ved at vokse frem, nemlig begrebet resiliens og i den sammenhæng begrebet: Den resiliente virksomhed. Den resiliente virksomhed kan selvfølgelig – som den forandringskompetente virksomhed – håndtere forandringer, men grundtonen eller indgangen er en anden, nemlig en forestilling om, at virksomheden eksisterer i meget omskiftelige omgivelser. Så tilgangen til ledelse er ikke, at vi som virksomhed kan sidde og analysere omgivelserne og ud fra det planlægge de ændringer, som vi dernæst vælger at implementere i organisationen gennem forandringsledelse.

Det oven for nævnte er et lidt fortegnet, lidt firkantet billede af den traditionelle tilgang til planlagt forandring og forandringsledelse. Men nu er situationen tvært imod den, at virksomheden i meget højere grad end ofte antaget er overgivet til dens omgivelser, bl.a. på den måde, at virksomheden intet kan stille op med mange af de voldsomme forandringer, der kommer udefra – udover at finde den for virksomheden bedste måde at tilpasse sig på. Det kan handle om voldsomme klima- og naturmæssige eller økonomiske forandringer eller ligefrem katastrofer; det kan handle om en ildebrand eller om en bombe; det kan handle om voldsomme teknologiske ændringer eller konkurrentudspil. Det kan handle om regeringsindgreb og meget andet. Og det kan – på den anden side – også handle om andre og mindre voldsomme forandringer, som virksomheden “ikke så komme”, og som derfor pludselig er en realitet. Én af de kendte bøger om emnet er Yossi Sheffi’s The Resilient Enterprise fra Harvard Business Press.

Resiliens er nu virksomhedens positive evne til at tilpasse sig til konsekvenserne af sådanne ændringer, herunder katastrofer, forårsaget af noget udefra kommende, eller kort: en virksomheds evne til at håndtere forandringer. Eller i en mere voldsom formulering: En virksomheds evne til at respondere på og komme på benene efter en katastrofe. Der er formuleret modeller og principper for den resiliente organisation. Én af disse modeller angiver følgende fem principper:

1. Lederskab

Lederskab er den første faktor. Sådan vil det vel altid være. Lederskab er vigtigt. Lederskab, der sætter retning, lederskab, prioriterer, allokerer ressourcer og som kommitter sig til at etablere resiliens overalt i organisationen. Lederskab, der balancerer imellem at acceptere og påtage sig risici på den ene side og på den anden side forsøger at undgå og styre uden om risici i en balanceret aktivitet, der skal samtidig sikre en løbende innovation.

2. Virksomhedskulturen

Den anden komponent er virksomhedskulturen. En resilient kultur bygger på principper om organisatorisk empowerment, klare formål i organisationen. Begreber som tillid og ansvarlighed er afgørende. Det same er netværk og relationsopbygning på kryds og tværs i organisationen. Selvorganisering bliver dermed et central tema. Det same kan siges om opbygning og udvikling af  praktiske læringsfællesskabe. Ligeledes er det vigtigt at udvikle en basis for etablering af virtuelle teams bestående af såkaldt empowered og forbundne mennesker.

3. Mennesker.

Lederskab er vigtigt, og det samme kan siges om det andet fundamentet under en organisation, nemlig organisationens mennesker. Det handler om seriøs udvælgelse; det handler om at ansætte og udvikle mennesker, der er motiverede, ansvarlige og engagerede, som en masse passion og innovationslyst. Virksomheden bliver en slags skole, hvor der hele tiden foregår en uddanelse og videre-/efteruddannelse.

4. Systemer

En resilient organization har en infrastruktur, der er karakteriseret ved en høj grad af virksomheds-forbundethed og informationsrobusthed. Hermed menes bl.a., at virksomhedens forskellige afdelinger, områder, forvaltninger mm. er forbundne med hinandenen, således at der hele tiden sker en udveksling, som altid kan speedes op og tilpasse sig den aktuelle virkelighed. Samtidig er agilitet og fleksibilitet vigtige begreber.

5. De fysiske omgivelser

Endelig er der de fysiske omgivelser. Disse afhænger selvsagt bade i detaljen og mere principielt af de konkrete sammenhænge.

Lyder det særlig præcist? Nej, det gør det ikke!

Lyder det som noget, der også kunne have været formuleret i andre samnmenhænge? Ja, det gør det!

Er det kejserens nye klær? Er det bare noget nyt og lidt smart? Jeg tror det ikke!

Jeg tror, vi skal til at vænne os til, at forandringssituationen for mange virksomheder ændres, således at virksomheden selvfølgelig på den ene side arbejder med selvstændige og planlagte forandringsinitiativer, der på mange måder kan minde om det, vi kender fra fortiden. Og som på den anden side er karakteriseret ved, at man som virksomhed bevidst og systematisk arbejder med at udvikle virksomhedens evne til at tage imod og håndtere forandringer; så på den ene sider arbejder virksomheden bevidst med at udtænke, planlægge og gennemføre selvstændige forandringer; og på den anden side arbejder virksomheden med at udvikle evnen til – ikke at være imod – men at kunne tage imod, at kunne håndtere, drage nytte af og aktivt tage afsæt i  store og uforudsete forandringer – grænsende til katastrofer.