
Konkurrencestat på skoleskemaet
7. marts 2014

Steen Hildebrandt
”Når Ny Nordisk Skole bliver indført, skal alle danske børn lære engelsk fra 1. klasse, sådan at de kan konkurrere med kineserne”. Præcis sådan sagde både stats- og børne- og undervisningsministeren den dag i 2013, hvor Ny Nordisk Skole blev lanceret. De to ministre sagde præcis det samme, som om det var taget ud af et fælles manuskript. Hvad det også var. Det var taget ud af finansministeriets drejebog for, hvordan konkurrencestaten fastholdes og udbygges. Og logikken i den drejebog handler bl.a. om at, danske børn skal lære, at de primært er til for produktivitetens og konkurrencens skyld. Hvad ellers? Tror de, det handler om dannelse, livsduelighed, om at udvikle sig til verdensborgere eller lignende fjolleri? For så kan de godt tro om!
Børnene kan lige så godt vænne sig til det fra dag ét: ”Vi har verdens dyreste folkeskole. Nu skal vi have verdens bedste folkeskole”. Sådan siger politikerne, og det er dem, der bestemmer. ”Den danske folkeskole skal klare sig bedre i PISA-testene”, tordner politikerne. Og Lars Løkke Rasmussen formulerer det, så alle i bodegaen kan forstå det: ”Vi skal til at køre nogle flere kilometer på literen”. Det er en sprogbrug, vi alle kan forstå. Alle er med. Vi kan alle forstå, at det gælder om at få så høje karakterer som muligt. Og alle kan forstå, at vi skal køre så mange kilometer på en liter som overhovedet muligt. Hvor svært kan det være? Nej vel: Det kan ikke være enklere? Tak til politikerne, fordi de gør det hele så enkelt, at vi alle kan være med! Er du tilhænger eller modstander af konkurrencestaten? Ja, sådan er de ledende politikere – med finansministeren i spidsen – begyndt at formulere sig. Konkurrencestaten er noget, man kan være tilhænger eller modstander af.
Ny Nordisk Skole skal sættes på skinner nu. Ja, i den officielle sprogbrug hedder det vist, at ”reformen skal rulles ud”. Og det skal ikke ske på den måde, at man ude i skoler, forvaltninger og kommuner kommer for godt i gang, så derfor er der nu nogen, der går foran – og det er dem, der administrerer, sikrer og udvikler konkurrencestaten, nemlig ministerierne. Så det, vi ser nu, er en centraladministration, der er meget optaget af, at reformen om en ny nordisk skole bliver ”rullet ud” over det ganske land på en ensartet, styret, dokumentér- og målbar måde, således at vi til enhver tid véd, hvordan det står til derude, og sådan at vi kan dokumentere, rapportere og sammenligne (benchmarke) hurtigt, effektivt og gennemskueligt.
Det skal kunne ses, hvordan de enkelte klasser, skoler, kommuner og hele landet klarer sig i det konkurrencekapløb, der snart bliver en endnu mere klart formuleret realitet. I god overensstemmelse med Produktivitetskommissionens anbefalinger skal der formuleres klare, kvantitative mål for de danske folkeskoler, sådan så vi med klare tal kan måle, om de enkelte skoler og områder udvikler sig som ønsket, og således at man i modsat fald kan gribe hurtigt og hensigtsmæssigt ind. Følger man Produktivitetskommissionens tanker videre, så vil man sætte trumf på ved at belønne de ledere (og medarbejdere), der forstår, at dette er alvor og derfor lægger sig i selen, ikke for at nå hvad som helst, men for at nå eksakt det, der står beskrevet i de officielle målformuleringer. Der skal ikke være for meget slinger i valsen. Alt skal strømlines og sættes på formel og tal, sådan så vi kan måle og sammenligne – kvantitativt. Hvad ellers?
Til dette behøver man hjælp og råd i den centrale administration. Og derfor har man i dagspressen kunnet læse, at det verdenskendte konsulentfirma McKinsey & Company af Undervisningsministeriet er blevet hyret til at hjælpe ministeriet i denne vanskelige udrulning. Og det er uden for al tvivl, at dette konsulentfirma er i stand til at rådgive ministeriet som ønsket – af ministeriet eller måske skal man sige: som ønsket af ministerierne, for ikke at glemme ministeriet over alle, Finansministeriet?
Dette er helt åbenbart alvor. Ny Nordisk Skole skal realiseres. Og det skal være nu, klart og ensartet fra skole til skole, fra kommune til kommune. Og det skal helt åbenbart være muligt for politikere og embedsmænd at kunne dokumentere virkningerne af den nye lovgivning. Det skal kunne måles og dokumenteres, at der er kommet en ny skolelovgivning, og det skal være muligt at skille fårene fra bukkene derude, således at de rette foranstaltninger kan sættes ind dér, hvor resultaterne ikke står mål med forventningerne.
I denne situation er der én og kun én ting for skoler og kommuner at gøre: Det er at forberede sig, at gøre det selvstændige, kvalificerede og lokale arbejde, der skal sikre, at man netop ikke bliver rullet over ende, men har selvstændige og klart formulerede mål og handlingsplaner. Medmindre man altså på forhånd melder pas og lægger sig ned og lader de centrale planer rulle ud over én. Det vil en del kommuner givetvis gøre, de vil melde pas; de vil give op, og så vil der ske det, som McKinsey-konsulenterne foreslår. Vil man selv have indflydelse på, hvad der skal være folkeskolens identitet, mening og formål lokalt, så er det nu, der skal handles. Så skal man lave sit hjemmearbejde, således at man selvstændigt kan fylde de rammer ud, som lovgivningen lægger op til skal udfyldes lokalt. Mange kommuner er i gang, og man kan kun håbe, at mange får held med at formulere selvstændige og meget mere nuancerede mål og planer for den danske folkeskoles udvikling, end hvad ministeriet og rådgiverne finder frem til.
Denne artikel har været bragt som blog-indlæg på Mandag Morgen den 5. Marts 2014.